Migræne

Bowtech har betydet, og betyder stadig, helt utrolig meget for mig. Indtil for få år siden havde jeg ofte problemer med ondt i ryggen og migræneanfald. Når det var virkelig slemt med ryggen, kunne jeg kun gå meget langsomt og foroverbøjet. Mine migræneanfald var så voldsomme, at jeg kun kunne ligge for nedrullede gardiner og sove med en spand ved min side. En dag, det var virkelig slemt med ryggen, blev jeg anbefalet Bowtech af en kollega, der havde prøvet det.

Allerede den første behandling havde fantastisk virkning. Jeg kom kravlende op på briksen og kunne gå meget mere afspændt derfra. Efter 3 behandlinger med 1 uges mellemrum havde jeg absolut ingen problemer med min ryg.

Da jeg havde haft så gode erfaringer med behandlingerne for min ryg, var jeg interesseret i, om Bowtech også kunne afhjælpe min migræne. Det kunne det. Også her fik jeg første gang 3 behandlinger med en uges mellemrum. Allerede efter første behandling aftog spændingerne, og jeg har ikke haft et anfald siden.

Selve behandlingen er absolut behagelig. Med blide greb/rul over muskler, sener og hinder bliver kroppen fuldstændig afspændt. Opspændthed og skævheder i kroppen afspændes og falder på plads. De blide afspændingsgreb har oftest den virkning, at jeg falder i søvn undervejs.

Det er en dejlig tilstand at være i. Jeg sover, men er alligevel bevidst om Annettes blide behandling. Behandlingen tager ca. 3-4 kvarter, først på maven, derefter på ryggen under lune tæpper på briksen. Derefter skal jeg følge op på behandlingen med at drikke meget vand og gå nogle gode vandreture samme- og de følgende 2-3 dage. Dette for at hjælpe kroppen med at skille sig af med affaldsstofferne, der udskilles i kroppen – under og umiddelbart efter – en behandling.

Afhængigt af forskellige faktorer vil min krop spænde op over tid. Jeg har nu erkendt, jeg skal gå til ”vedligehold” med Bowtechbehandlinger 3-4 gange om året, hvis jeg vil undgå rygspændinger, hovedpine og migræneanfald. 1-3 behandlinger hver gang er tilstrækkeligt. Denne gave giver jeg gerne min krop. Det er det, der skal til for at jeg kan være fri for smerter og have det godt.

Og jeg glæder mig til hver eneste behandling hos Annette.

Kate

56 år

Jeg lider af spændings migræne Derfor fik jeg Bowtech behandlinger hos Annette. Behandlingen var for mig det rene forkælelse. Tid kun til mig, hvor Annette bare giver nærvær, omsorg og fokus på mig og min krop.

Jeg oplevede under behandlingerne et bølgende hav gennem min krop, og jeg oplevede at min krop blev fyldt op af energi, samtidig var jeg total afslappet og det holdt også efter behandlingen. Gennem mine behandlinger og efterfølgende blev min migræne betydelig mindre.

Majken

44 år