Jeg opsøgte Annette, fordi jeg har slidgigt i mit knæ og i en længere periode har bevæget både højre og venstre knæ og ben uhensigtsmæssigt for at aflaste smerten og ubehaget ved slidgigten.
Jeg har oplevet, at de behandlinger, Annette har givet mig hjalp i to omgange.
Første gang på briksen, hvor de greb, Annette bruger på en måde nulstiller spændingen og dermed afhjælper smerten betragtelig.
Fysisk er det vildt at mærke, hvordan spændinger slipper taget i kroppen i det øjeblik, Annette tar sine greb og senere mærke efterdønningerne og fornemmelsen af, at kroppen arbejde videre efter behandlingen.
I anden omgang har jeg, efter en længere pause fra behandlingerne, fået fokus på områder i kroppen, hvor det er vigtigt at være opmærksom på bevægemønstre, der skaber spændinger. Så på den måde har Annette ikke bare afhjulpet det ramte område, men har skabt en opmærksomhed på dybereliggende årsager til de spændinger, jeg i første omgang skulle behandles for.
Behandlingen omfattede også muskulaturen ned gennem kroppen fra hoved, lænd, ryg og ben.
Jeg bor langt fra behandleren, hvorfor jeg ikke har fået et sammenhængende behandlingsforløb. Pt har jeg fået to behandlinger med 4 uger imellem de to behandlinger. Efter den første behandling fortog hævelsen sig nærmest helt i løbet af et par dage og jeg kunne igen gå uden smerter. Når jeg vågnede om morgenen skulle anklen lige vrikkes i gang. På 3. dagen efter sidste behandling, var smerterne i anklen og hævelsen helt væk og om morgenen skulle anklen ikke længere vrikkes i gang. I dag på 5. dagen har jeg uden problemer gået 9 km. uden besvær.
Efter hver behandling har jeg følt en løsnet og afslappet muskulatur, hvilket har bevirket at min gang igen er afslappet og min krop i ro.
Birgitte 77 år