Hvad er bowtech?

Blide greb

Bowtech er blide greb, der hjælper din krop med akutte og kroniske smerter. Hjælper den af med knæproblemer, skulderskader, overanstrengelser, og muskelspændinger, fastlåste led, væskeophobninger, smerter og skævheder i bevægeapparatet.

Bevægelsesfrihed

Bowtechbehandling går ud på at få spændinger i din krop til at løsne sig, så muskler, sener, organer og knogler får bevægelsesfrihed i en krop, der ikke er trukket skævt af spændinger.

Kroppen i balance

Bowtech hjælper din krop i balance og denne balance er det bedste udgangspunkt for at undgå skader, slidtager og generelle helbredsproblemer.

Gode arbejdsvilkår

Bowtech optimerer din krops arbejdsvilkår ved at aktivere cirkulation og blodgennemstrømning og sætte vibration og bevægelse i gang i alle kroppens systemer via bindevæv og ligamenter som sener, fascia og ledbånd.

Bindevævsterapi

Bowtech kaldes også bindvævsterapi og nervestimulation, da kroppen under behandlingen falder til ro og bliver afslappet. Klienter udtaler ofte, at det er længe siden at de har været så afslappede, som efter en bowtechbehandling.

Tid til at give slip

Bowtechbehandling bringer din krop i en afspændt og afslappet tilstand. Kroppen går fra det bevidste (sympatiske) til det ubevidste (parasympatiske) nervesystem. I denne tilstand har din krop arbejdsro, tid til restitution og mulighed for at give slip på uhensigtsmæssige skævheder, spændinger og traumer. Afspændingen hjælper kroppen med at genfinde egen balance, reparere sig selv og derved løse konkrete problemer i kroppen.

Årsager til symptomer

Bowtech antager din krop som holistisk sammenhængende (At alt i dig har indvirkning og indflydelse på dig og din krop). Jeg søger i behandlingen at finde frem til årsagen til symptomerne, for at kunne afhjælpe både årsager og symptomer.

Kroppens celler

Bowtechbehandling går ud på at skabe de mest optimale arbejdsbetingelser og arbejdsforhold, for kroppens celler, væv, muskler, led, nerver og organer.