Ligamenttræning

Ligamenttræning har vist sig at være effektfuldt i forbindelse med bowtechbehandling.

Bowtechgreb løsner og frigiver spænding, ligamenttræning aktiverer og blødgører og herved opnås større smidighed og bevægelighed.

Ligamentstrukturer er forskellige

Ligament er bindevæv, såsom ledbånd, sener og fascia. Vores ligamentstrukturer er forskellige, alt efter hvor de sidder, og hvilken funktion de har, og hvilke forbindelser, de indgår i.

Ledbånd forbinder en knogle til en anden knogle, sener forbinder muskel til knogle og fascia forbinder muskler med andre muskler. Derfor spiller ligamenter en væsentlig rolle i kroppens struktur, stabilitet og bevægelighed.

Tidligere lærte vi i anatomien, at skelettet var det, som vores krop var bygget op omkring. I dag ved vi, at muskler og knogler ligger som løse dele i kroppen bundet sammen af ligamenter, sener og fascia.

Ud af balance

Det er vigtigt at bevare bevægelighed i ligamenterne, for ellers stivner de og kan være medvirkende til at trække os skæve og ud af balance, og så opstår der lettere skader, helbredsproblemer og slitage.

Kroppen fungerer bedst, når der er plads til bevægelighed og at alle dele kan sidde anatomisk rigtigt i det rigtige spændingsniveau.

Beskadiget ligsment er meget lang tid om at gendanne sig, da det har lav blodgennemstrømning.

Aktuelt forskes der meget i ligamenter og fascia. Min kilde er Kelly Clancy, der mener at ligamenter sender signaler til kroppen om dens spændingsniveau. Derfor mener hun at når vi laver ligamenttræning, kommunikerer vi direkte med generalen fremfor soldaten om at løse problemstillinger i kroppen.

Ligamenttræning er blid

Træningen er simpel, blid og tilpasset dig. Du ligger på briksen og arbejder med en muskel, mens jeg laver modstand og blide tryk.

Træningsøvelserne er bygget op ud fra disse træningsprincipper: isometric, isotonic, eccentric, concentric, agonigt og antigaist. Det vil sige statisk, let styrketræning, hvor vinklerne på leddene eller musklernes længde ikke ændrer sig under kontraktion og ekstraktion. Træningen er med belastning og modstand. Og for at opretholde balancen i kroppen trænes der med opmærksomhed på at muskler, der arbejder med og mod hinanden i bevægelser helst skal være lige stærke.